.

	Optimering af Lotus
Svensk?		Maya

Vi medtager gerne al relevant information og viden, der kan bidrage til optimering af Lotus-bådene.

Generelt er Lotus en solidt bygget og velfungerende båd med sejlegenskaber, som stadig gør den til en båd som alle nødvendigvis ser langt efter - dels er den smuk at beskue med slanke og lave linjer  - og dels ser de fleste andre sejlere den herefter ofte forsvinde forude i horisonten.

Alligevel vil der være områder som kan optimeres og tidens tand vil nødvendigvis også efterhånden afsløre de svageste punkter på en Lotus. 

1. Sejl og rig

1.1 Forsejl/J-mål. Lotus Scandinavia er ikke overrigget og der er derfor flere, der har udnyttet potentialet ved at ændre på J-målet. Det medfører at større genuaer kan anvendes alene ved at ændre afstanden fra mast til forstag. Største sete J-mål er 3,7 meter og mindste er 2,64 m.
Flere både er også monteret med rullegenua, hvilket er en fordel og stor behagelighed, når der skal rigges ned - fordækket føles meget smalt, når der i store bølger skal skiftes til stormfok pga. hårdt vejr.

1.2 Storsejl. 

1.3 Spiler.

1.4 Gennaker. Det er en fornøjelse at sejle med Gennaker. Eksempelvis kan en 55 kvm gennakker fra Elvstrøm sail, Furlström Gennaker, trække effektivt indtil 10 grader lavere en bidevind og den sættes og "nedtages helt som et rulleforsejl, idet den med en bartels-rulle, kan rulles op op sit eget forlig og forblive der oprullet foran forsejlet indtil den skal bruges igen. Kun på kursen platlæns er den mindre effektiv end en spiler, men så kan man bare slå en 15-30 grader oftere. Det er en fornøjelse at suse afsted med 12-14 knob i fuld balance og kontrol i hård luft. 

 1.5 Bagstag. Lotus sejler ok uden bagstag, men disse hjælper til at man kan gå lidt større højde. Hvem kan bidrage med erfaringer desangående?

1.6 Mast/stag/røstjern. Specielt på de danske Lotus-både er der monteret forskellige mastefabrikater, men tilsyneladene med næsten ens storsejlsforlig, P-målet: 10,70 m +12/-25 cm.                           

2. Motor - dieseltank

3. Cockpit indretning / spilaflastere

4. Aptering-/indretningsideer

4.1 Forkahyt

4.2 Hovedkahyt

4.3 Pantry

4.3.1 Kogegrej/ovn/gas/sprit

4.3.2 Køleskab

4.3.3 Skabe/rum/skuffer i forb. med pantry 

4.4 Kortbord/navigationsgrej

4.5 Agterkahyt

4.5 Toilet og opsamlingstank

6. Ankerbrønd stævn.

Selv om at Lotus er en tør båd i cockpittet, så har stævnen ikke så meget bæreevne pga. det smalle forskib og alligevel er der rigeligt plads til en ankerbrønd. Stævnen har dog i medsejlende sø en tendens til at dykke ned i den næste bølge, når den surfer. Selv har jeg sejlet over lange stræk med stævnen næsten permanent dykket ned i bølgen foran den jeg surfede ned ad, så det stiller krav om en hensigtsmæssigt udformet ankerbrønd. Hvem har gode erfaringer og/eller ideer til udformning af ankerbrønd? Jeg har kun set en Lotus med ankerbrønd.  

7. Stuveplads i hækken

Her er fint plads til at isætte en luge, således at rummet rationelt kan anvendes til sejl, mv- og evt. gasflasker.

8. Køl

Specielt efter meget hård grundstødning vil der kunne spores delamineringer i agterkanten af kølen, hvor den møder skroget. Dette har flere dog renoveret ved at iplastre flere glasfibermåtter indvendigt i området.
Kølen er i mange Lotus fæstnet til skroget i en fleksibel indfæstning, der gør at hele bådsiden optager kræfterne og fordeler dem via fleksible "bundstokke" over en stor overflade.
Andre har solide bundstokke, som dog kun er placeret ned i kølsvinet, hvilket betyder at bunden belastets kraftigt i et mindre område langs kølen. Flere har problemer med delaminering i dette område. Det ville være fint hvis vi kunne lære af hinanden på dette område. Se speciel tegning af LZ.

Selve kølen er en større diskusion værdig. Kølprofilet findes tilsyneladende i flere forskellige udgaver og er bygget så man selv kunne vælge jernudgave eller blyudgave.

Kølen har tilsyneladende et tilnærmet NACA65-profil. Det er et superlaminart profil, som også de moderne X-99'ere er forsynet med. Modsat moderne køle er det en kraftigt bagovervinklet kølfacon. Agterkanten er desværre ikke udført helt efter designoplægget, hvilket medfører at der typisk vil opstå en del turbulens når der sejles hård bidevind - kølen vil så istedet "miste" grebet i vandet med kraftig drag til følge.  

På enkelte undersøgte køle var kølprofilet desværre meget langt fra det optimale. Så her vil være potentiale for at kunne øge sejlegenskaberne på bidevind -med større højde/fart til følge. Dette vil blive uddybet i afsnittet hydrodynamik. 

En svensk Lotus-kollega skriver følgende:

 

9. Ror

Roret har en tendens til at slippe/stall'e når man laver havnemanøvrer - ikke at Lotus er vanskelig at manøvrere, men dens venderadius kan optimeres meget.
Igen hænger dette sammen med rorprofilet. På enkelte danske Lotus-både er profilet et tilnærmet NACA65. Dels anses dette profil med dagens nye videnskabelige landvindinger ikke helt velegnet til ror, som optimalt set jo skal være designet til at virke, når det står vinklet til vandflowet. NACA65 er et profil, som er egnet til at gøre mindst mulig vandmodstand/drag og desværre også mindre egnet til at skabe lift ved større vinkeldrejninger i forhold til vandflowet. Dette betyder at ror med sådanne profiler relativt tidligt stall'er ved større rorudslag - hvilket igen medfører kraftig turbulens og uforholdsvis meget drag.

Rorprofilet kan dog relativt let ændres til NACA63 som griber meget bedre og som de fleste nyere både er forsynet med.
En spartling kan udbedre problemet meget desangående. 
Et totalt optimeret ror betyder dog også en ændring af profilet set fra siden, således at det ændres fra den nuværende rektangulære facon til en facon hvor den agterkanten af rorets nederste halvdel formes som en halv ellipse. Dette vil blive uddybet i afsnittet hydrodynamik.

10. Masteunderstøtning

Masten står på ruftaget og hvis det underliggende skot ikke er tilpasset optimalt kan masten trykke ruftaget ned og den øverste del af masten over salingen vil derfor belastes unødigt og mastetoppen vil så "falde" kraftigt ud til siden ved hårdere vindstyrker. Alternativet er at have masten stående relativt løst også i undervanterne, således at hele masten falder mere ensartet ud - desværre betyder det, at man så mister højde ved bidevind.

11. Vinduer 

Findes i forskellige udgaver, gummirammer med plexiruder, aluruder m.v.

12. Cockpittelt

Et godt cockpittelt vil gøre Lotus-livet mere behageligt i regnvejr og på langturene. De kan laves i mange udgaver og kvaliteter. 
Det er væsentligt at de passer sammen med sprayhood og at de er hensigtsmæssige at montere og opbevare på båden, hvem har erfaringer og ideer?

13. Agterstævn

14. Øvrige ....

Lad os i fælleskab kaste lys over forbedringer og løsninger på problemer. 

Hjælp venligst med at få informationerne og erfaringerne med Lotus bådene opbygget og skriv eller efterlys de oplysninger, du som Lotus-ejer gerne vil have med på siden.